Terapiformer
Par i terapi:
De par der søger hjælp hos mig, fortæller ofte om en længsel efter noget. Det kan være nærhed i relationen enten fysisk eller følelsesmæssigt -eller begge dele.
De kan føle sig ensomme i hinandens nærvær, have mange diskussioner, skænderier og direkte magtkampe.
De oplever sig afvist, kritiseret og misforstået og der kan opstå en problematisk forskellighed i lysten til sex.
Vi vil ofte undersøge sammenhængen mellem de mønstre I har bygget op i jeres indbyrdes relation og den adfærd der har været gavnlig for at blive accepteret i de familiestrukturer I hver især er vokset op i.
Der er plads til jeres forskellige udtryk i arbejdet hen imod større indsigt og det de fleste oplever som en dybere samhørighed.
Det er blevet mere almindeligt at tage parforholdet med i terapi og jeg har også par på besøg, der ikke har væsentlige udfordringer i deres relation, men som ”bare” ønsker at udvikle forholdet yderligere. Her kan parterapi virkelig rykke ved jeres forhold og skabe et stærkt ”VI”.
Hvad end I kommer med har vi 1.5 t. sammen, hvor jeg holder rummet, styrer ordet og lader jer tage pladsen. Velkommen!

Tilbagemeldinger fra klienter i parterapi:
”Vi valgte at gå i terapi da vi flyttet sammen og hver især havde børn med ind i forholdet. Det krævede nogle svære snakke at få plads til alles behov. Mette har været en rigtig god tovholder og en skarp ordstyrer, når vi skulle tage de svære snakke. Vi er så glade for at vi valgte at få hjælp. TAK!”
B. og L.
”Det kan være svært helt at sætte ord på alt det der har ”rykket” imellem os. Det vigtigste for os er nok at vi rigtig TALER sammen nu! Vi er også mere intime både fysisk og i vores snakke. Vi fortsætter 😊”
Mads
Individuel terapi:
Terapi er det helt rigtige valg på tidspunkter hvor livet gør ondt.
Du kan være stressramt, føle dig begrænset og fastlåst af negative tanker og mønstre, opleve angstfyldte tilstande eller mangle troen på dig selv.
Måske har du mistet eller oplevet et dybt svigt.
Måske er du mærket af en fortid, der ikke vil slippe taget i den nutid, hvor du gerne vil leve mere frit og selvkærligt.
Det kan være du oplever at det er vanskeligt at fungere på job -eller i hjemmet. Måske tænker du at du BURDE være glad og tilfreds -men det er du ikke.
Du kan ønske at stå stærkere i relationer til andre og opleve et dybere nærvær.
At starte i terapi kan være din vej hen imod en positiv forandring og en øget livskvalitet.

Tilbagemeldinger fra klienter i terapi:
”Kære Mette, du har gjort mere for mig end du aner! Jeg har fået så meget omsorg i en svær tid og jeg er vokset ud af sorgen og står stærkere end før. Det er så trygt at være hos dig -selvom det vi taler om, er virkeligt svært (!) og jeg er så stolt af mig selv. Stolt over hvad jeg har kæmpet igennem og så glad for at have haft dig ved min side i processen.”
Lone, 52 år.
“Jeg har boet i mit hoved i rigtig mange år. Det har jeg godt vist, men jeg har ikke selv formået at ændre det. Mette er rigtig god til at guide mig ned i kroppen og holde mig fast, når jeg flyver afsted i tankerne. Hun har en rygsæk fuld af gode greb og redskaber. Jeg har fået opgaver med hjem og det har været fedt at kunne gøre noget selv.”
Kvinde 31 år