Om mig
Jeg er uddannet terapeut fra ID-academy Århus og har arbejdet i egen klinik siden 2020.
Jeg er også socialpædagog og har igennem 25+ år arbejdet med både voksne, unge og børn i forskellige jobs. Hoveddelen som personlig rådgiver for unge og som børnehaveklasseleder på en skole.
De individuelle samtaler fylder mest i min klinik og jeg samtaler med mennesker i alle aldre.
Jeg har modtaget undervisning i arbejdet med forløsning af traumer gennem en behandlingsproces med fokus på både psyke og krop.
Par i terapi har ligeledes haft særligt fokus i mit uddannelsesforløb.
Som terapeut bestræber jeg mig på at du møder et empatisk og nærværende menneske i et trygt og fortroligt rum. Jeg søger løbende at tilegne mig den nyeste viden indenfor mit arbejdsfelt og udvikle på faglige såvel som menneskelige egenskaber hos mig selv.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF) og modtager løbende supervision.
